At backe børnet opp

Hvordan skal foreldre opptrede overfor et børn som er dyktig til sport?
Hvor går grensen mellem at backe børnet opp, og at skape unødig forventningspress?
Hvad bør foreldrenes rolle i eliteidrætten være?

Jeg tror ikke man kan blive et ungdomstalent uden støtte fra ens forældre.
Hvor grænsen mellem pres, pace og støtte så går, det er svært at beskrive.
Pace er helt tydeligt - når forældrene pumper penge på et barn for at få det til at blive ved.
Så lysten er ført at penge, nyt grej og stævner i udlandet. Det virker et hvis stykker, men man bliver aldrig den bedste uden
lysten til det.
Jeg synes Jesper Banks citat er utrolig godt:
Den der vil vinde mest - vinder!
Det handler altså om viljen til at vinde.

Personligt presser mine forældre mig ikke, men holde tværtimod igen engang imellem. Jeg er typen som bliver ved med at presse mig selv og nogle gange for hårdt. Det er vigtigt at forældre ikke skubber på for at få en ud, det kan dræbe en hver lyst og giver en modstander at kæmpe imod for at stoppe. Altså en form for negativ motivation til at stoppe med den sport man dyrker.